Prøven i dansk
Håndbog til synopseprøven i dansk
Indhold
Forløbet i synopseprøven
- Overblik over årets stofområder i klassen
- Udarbejdelse af fordybelsesområder inden for årets stofområder
- Lodtrækning af fordybelsesområde
- Fordybelsesperiode (ti lektioner) med vejledning
- Udarbejdelse af synopse
- Aflevering af synopse – herefter er der ingen vejledning
- Mundtlig prøve og karaktergivning.
Vigtige datoer
- her indsættes de vigtige datoer, der er gældende for netop vores klasse og skole
Hvad er en synopse?
En synopse er en slags udvidet disposition. Den skal være en oversigt, gerne i form af nøgleord, stikord, der danner grundlag for den mundtlige prøve, og som giver lærer og censor indsigt i de overvejelser, du har gjort dig i forhold til fordybelsesområdet.
I synopsen skal du beskrive dine overvejelser over, hvordan du vil tilrettelægge din prøve. Det er ikke en skriftlig opgave om fordybelsesområdet, du skal skrive. Du skal ikke skrive alle svarene – dem skal du komme med til prøven.
Synopsen skal fylde 1-2 sider. Kopien af dit prøveoplæg tælles ikke med.
Der afsættes ti lektioner i skoletiden til arbejdet med synopsen, men du skal også regne med at arbejde derhjemme.
Om synopsen og dens opbygning
Synopsen skal betragtes som en form for menukort. Det er her, lærer og censor skal kunne se dine tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Man skal kunne læse, hvad man kan forvente, at du vil fokusere på ved prøven.
Det er meget vigtigt, at du arbejder grundigt med din tekst. Du skal gå i dybden med fx genre, fortæller, komposition, sprog og kommunikation samt kunne relatere til klassens opgivelser. Det er vigtigt, at du i din synopse præsenterer den røde tråd, som du har fundet frem til i dit arbejde med prøveoplægget.
Synopsen bygges op på følgende måde
1. Forside, som indeholder:
- Dit navn og prøveniveau
- Titel på fordybelsesområde
- Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valg af dette.
Med andre ord: Fortæl, hvilken tekst du har valgt, og hvordan dit prøveoplæg hænger sammen med det fordybelsesområde, du har trukket.
2. En side 2, som indeholder:
- Disposition for den mundtlige prøve.
- Præsentation af analyse og fortolkningspunkter.
Med andre ord: Hvordan har du tænkt dig at analysere det du har valgt? Du skal ikke skrive selve analysen, men fortælle hvordan du har tænkt dig at opbygge din prøve. Tekstarbejdet, dvs. analyse og fortolkning, er meget centralt.
Din analyse skal ikke nødvendigvis svare til lærers eller censors, men det er vigtigt, at du kan begrunde din analyse ud fra teksten. Du skal altså kunne slå ned i teksten og vise de steder, du fortolker på. - Præsentation af perspektiveringsområder.
Med andre ord: Sammenligninger, hvilke tråde kan du drage mellem din valgte tekst, film eller lignende, og det vi har arbejdet med i klassen? - Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, du har anvendt i fordybelsesarbejdet.
En perspektivering er ikke bare ”det er ligesom den roman, vi læste i klassen”. Du skal kunne vise ligheder og forskelle.
Det er desuden vigtigt at sammenhængen mellem prøveoplægget og dit fordybelsesområde fremgår tydeligt – både af din synopse og af den mundtlige prøve.
3. Litteraturliste:
- Skriv op, hvad du har brugt til udarbejdelsen af din synopse. Film, billeder, cd’er osv. er også en slags litteratur som skal med på listen.
Synopsen skal afleveres i TO eksemplarer – et til lærer og et til censor. Husk også TO eksemplarer af dit prøveoplæg. Husk også at have et eksemplar til dig selv.
Synopsen i sig selv vurderes ikke, men derfor skal du alligevel være omhyggelig i dit arbejde. Den danner grundlag for prøven med dine beskrivelser af dine overvejelser omkring fordybelsesområdet.
Husk også:
- Skriv klart og tydeligt – ikke for mange, lange og knudrede sætninger
- Vær opmærksom på stavefejl
- Sæt ordentlige kommaer
- Lav et pænt layout.
Valg af prøveoplæg
Prøveoplægget er en tekst eller en anden udtryksform, der ikke er bearbejdet i undervisningen.
Når du har trukket dit fordybelsesområde, undersøger du, hvilke tekster og andre udtryksformer der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Du læser en del tekster, ser film og billeder og vælger til slut det prøveoplæg, du vil fordybe dig i. Prøveoplægget skal godkendes af mig, inden du går i gang med at arbejde.
Hvis du vælger en spillefilm eller en roman, skal det præciseres, hvilket uddrag der er det endelig prøveoplæg og altså det, du analyserer dybere ved den mundtlige prøve.
Sproget i dit prøveoplæg skal være dansk. Det kan godt være en tekst, der er oversat, men det kan eksempelvis ikke være en film, der er på et andet sprog end dansk.
I nogle tilfælde kan prøveoplægget være to tekster. Eksempelvis to digte, der modstilles, eller to malerier med samme tema. Der skal være en hensigt med sammenstillingen.
Prøveoplæg kan ikke være udformet af dig selv.
Oplæsning
Du skal ved prøven læse et tekststykke op, der er ca. ½ normalside langt. Du skal begrunde valget af tekststykket, og oplæsningen kan ligge forskellige steder i den mundtlige prøve – hvor det passer ind i forhold til din præsentation.
Hvis dit prøveoplæg er en anden udtryksform, fx et maleri eller en kortfilm, skal du vælge et tekststykke, der passer til oplægget. Dette stykke læser du op. Det kan fx være en anmeldelse, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Oplæsningsstykket kan ikke være noget, du selv har skrevet.
(En normalside tælles som 1300 anslag (bogstaver). Du kan tælle op i Word, eller du kan tælle op manuelt)
Vejledning
Lærerens rolle er:
- at vejlede i valget af prøveoplæg og analysetilgange
- at vejlede i udformning af synopse
- at godkende dit valg af prøveoplæg.
Jeg vejleder altså ikke i selve analysen og fortolkningen af prøveoplægget og heller ikke i disponering af fremlæggelsespunkter til prøven.
Vejledningen er slut, når synopsen er afleveret. Du arbejder herefter videre på egen hånd frem mod prøven.
Den mundtlige prøve
Tidsrammen er 25 minutter. De 5 minutter går til votering og karaktergivning, hvilket betyder, at man er inde til selve prøven i ca. 20 minutter.
Den mundtlige prøve består af:
- din præsentation af dit arbejde med oplægget
- oplæsning af et relevant tekststykke
- en samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof
- du skal desuden kunne perspektivere dit fordybelsesområde.
Planlæg ikke mere end halvdelen af tiden til fremlæggelse (dvs. ca. 10 minutter) – den anden halvdel skal bruges til samtale med lærer og censor
Du skal ikke bruge lang tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe dig i gang, men det er analyse og fortolkning, der skal fokuseres på.
Du må gerne medbringe notater fra dit arbejde til støtte for din fremlæggelse, fx i stikordsform. Det gælder om at være så fri som muligt af notaterne. Oplæsning fra et manuskript vil være mere skade end til gavn, så det er vigtigt, at du er godt inde i stoffet.
Som en del af den mundtlige prøve skal der indgå oplæsning svarende til ½ normalside. Du vælger selv, hvilke dele af teksten du vil læse op, og hvornår i fremlæggelsen det sker. Du må gerne dele din oplæsning i flere bidder, som passer ind til den analyse og fortolkning, du viser.
Hvis du arbejder med andre udtryksformer, kan oplæsningen være en anmeldelse, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende.
Vurdering af den mundtlige prøve
- Fremlæggelsen skal være godt planlagt
- Du skal formulere dig klart og tydeligt
- Oplæsningen skal være sikker og vise, at du forstår teksten
- Samtalen med lærer og censor skal vise, at du kan lytte opmærksomt og indgå i en samtale om dit fordybelsesområde
- Fortolkningen og vurderingen skal bygge på gode analytiske iagttagelser i det valgte område
- Du skal vise indsigt og forståelse i fordybelsesområdet
- Du skal komme med en vurdering af teksten/teksterne og/eller andre udtryksformer
- Du skal perspektivere til forskellige dele af det opgivne stof.
Se Power Point præsentation