Saftspænding i kartofler

Aktivitet: Saftspænding i kartofler

  •  Undersøg saltkoncentrationens betydning for saftspændingen i kartoffelceller. 

Baggrund: Kartoffelcellers saftspænding vil afhænge af forholdet mellem koncentrationen af opløste stoffer inde i cellerne og udenfor cellerne. 

I skal bruge 

• Kartofler 

• Pommes frites-jern eller propbor 

• Kniv 

• Lineal 

• Vægt 

• Køkkenrulle 

• 4 papbægre eller bægerglas 

• Saltopløsninger på 0%, 1%, 5% og 10% 

• Print af resultatskema 

Sådan gør I:

1) Fyld og mærk 4 bægre med henholdsvis 0%, 1%, 5% og 10% NaCl. 

2) Lav fire helt ens kartoffelstænger med samme længde, fx 5 cm. 

3) Tør kartoffelstængerne med køkkenrullen. 

4) Vej kartoffelstængerne og noter resultaterne i resultatskemaet. 

5) Læg kartoffelstængerne i hver sit bæger i mindst ½ time. 

6) Tag kartoffelstængerne op af bægrene og tør dem med køkkenrulle. 

7) Bemærk evt. forskelle i kartoffelstængernes fasthed. 

8) Vej kartoffelstængerne og indfør resultaterne i skemaet. 

9) Beregn ændringen i vægt, og skriv det ind i skemaet. 

10) Beregn vægtændringen i %: (Vægtændring * 100 / vægt før). 

11) Tegn en graf i et koordinatsystem hvor vægtændringerne i % aftegnes som funktion af saltkoncentrationen. 

12) Forklar resultaterne. Resultatskema: Saltkoncentration 0% 1% 5% 10% 

Saltkoncentration 0% 1% 5% 10%
Vægt før i gram        
Vægt efter i gram        
Vægtændring i gram        
Vægtændring i procent