Boble bombe

BOBLE-BOMBE

Du skal bruge:

  • Et halvt glas varmt vand
  • Et målebæger
  • Et stykke køkkenrulle
  • Frysepose eller grøntsagspose med ”lynlås”
  • 3 teskefulde bagepulver
  • Et glas eddike

Advarsel: Det kan godt svine lidt, når bomben sprænger. Så gør det udenfor, i en dyb vask eller i et badekar.

  1. Tag et stykke køkkenrulle og put 1.5 teskefuld bagepulver i midten. Pak det godt ind ved at folde køkkenrullen et par gange, så den ligner en lille kuvert.
  2. Tag dernæst din frysepose/grøntsagspose og put en halv kop eddike og en kvart kop varmt vand i den.
  3. Så kommer udfordringen: Tag kuverten med bagepulver og lad den falde ned i eddiken. Luk posen lynhurtigt med en hurtig knude eller lynlås. Det er vigtigt, at posen holder helt tæt.
  4. Ryst posen en lille smule, sæt den på jorden eller i vasken og gå tilbage. For om lidt vil det sige Big Bang!

 

Hvad sker der?

Når eddike (en syre) reagerer med bagepulveret (en base) bliver der dannet en gas i form af CO2. Du har måske eksperimenteret med den samme reaktion uden at vide det. For det er også udviklingen af gas, der får en kage til at hæve. Fordi bagepulveret reagerer med syre i dejen, som kan stamme fra sur mælk eller appelsinjuice. Boblerne i en sodavand er også CO2 og bliver også kaldt for kulsyre.

Læs mere på Eksperimentariums hjemmeside.